Kostpolitik

Kostpolitik

Mere end nogensinde før er der stor fokus på hvor vigtig sund og ernæringsrigtig kost er for indlæringsevnen. Lige så vigtigt synes vi også det er, at kunne yde ved fysisk aktivitet og når i skal være ”på” enten scenen eller i klasseværelset. 

Vi serverer sund, spændende og varieret kost som gerne repræsenterer alle verdenshjørner. Maden skal se indbydende ud og afspejle årets gang - både med hensyn til sæson og højtider. 

Dagligt er der 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Til alle 3 hovedmåltider er der mødepligt.

Morgenmad:
Serveres som buffet hvor du kan forsyne dig med: Havregryn, cornflakes, mælk, tykmælk, hjemmelavet müsli eller rugbrødsdrys, rosiner, hjemmebagt franskbrød, rugbrød, pålæg, udskåret frugt, vand, kaffe og the.

Formiddagsservering:
Serveres som ta´selv med ristet brød og rugbrød, ost eller leverpostej, gulerødder, vand, kaffe og the.

Middagsmaden:
Er det varme måltid som varierer mellem oksekød, svinekød, fisk, fjerkræ og vegetar. Der serveres enten, ris, kartofler eller pasta, ligeledes også altid grøntsager og hjemmebagt brød til maden hver dag. Der er mulighed for at få vegetarmad hver dag. 

Den varme ret serveres på bordene kontaktgruppevis. 

Eftermiddagsservering:
Serveres som ta´selv og varierer mellem boller, kage, frugt, grovbrød og knækbrød. Hertil serveres enten marmelade eller ost samt kaffe, the og vand.

Aftensmad:
Serveres som buffet hvor der altid er fisk eller æg, 2 slags pålæg, salatbar, noget lunt, ost, udskåret frugt, mælk og vand.

Aftenservering:
Serveres som ta´selv og varierer mellem boller, kage, frugt, grovbrød og knækbrød. Hertil serveres enten marmelade eller ost samt kaffe, the og vand.

 - Derudover er der altid mulighed for tage tage et stykke frugt i frugtkurven der står lige ude foran spisesalen.

 

Vegetar:
Der er mulighed for at være vegetar hos os. Her tænkes i samme baner som den øvrige kost, dog med bønner, linser, tofu m.m. som den proteinrige del.

Weekend:
I weekenderne kan du selv have indflydelse på hvad i skal spise. Der bliver ”kræset” lidt mere for dem der er her bl.a. med yoghurt, honning, nutella og rundstykker om søndagen.

 

Vi anbefaler at følge de 8 kostråd og gør vores til, at dette er muligt på Hoptrup Efterskole.

Derfor:

- Spiser vi meget groft brød, gryn, grønsager og frugt.
- Spiser hver dag enten brune ris, kartofler eller fuldkornspasta.
- Vælger vi naturmælk, ost, kød og pålæg med acceptabelt fedtindhold.
- Spiser vi jævnligt fisk.
- Bruger vi et minimum af fedtstof til stegning og steger mest i ovnen.
- Tilbereder vi selv det meste fra bunden.
- Bager vi selv det hvide brød og kager
- Serverer vi kun kage 1 gang om ugen
- Hører sukker og søde sager til i weekenden, men er dog stadig valgfrie

 

Køkkentjans:
Under opholdet på Hoptrup Efterskole vil du sammenlagt være ca. 1 uge i køkkenet. I den periode er det vores mål at, inddrage dig i det faglige og give dig muligheder for at prøve kræfter med madlavning til 100 mennesker – måske er det dig der laver saucen??

 

Du er altid velkommen til at komme med ideer og nye opskrifter.

Har du ellers andre kostrelaterede spørgsmål, er du meget velkommen.

 

  Vi prioriterer et velfungerende køkken...