Sådan bor vi

Sådan bor vi

ophold1.jpgPå Hoptrup Efterskole bor du på et to-mandsværelse - piger og drenge hver for sig. Alle værelser indeholder bl.a. senge, skabe, skrivebord, stole og stemning. 

Derudover er der et te-køkken og opholdsstuer i forbindelse med værelserne. 

Udover skolearbejdet er der mange andre ting forbundet med at være elev på Hoptrup Efterskole.

For en hverdag på skolen afspejler en altid hårfin balance mellem undervisning, arbejde, fritid og samvær.kokken1.jpg

Der er mødepligt til alle måltider. Maden er varieret, og inspireret fra hele verden. Der bliver lagt vægt på sund og ernæringsrigtig kost, så frugt og grønt er en naturlig del af måltiderne.   

Som en naturlig del af efterskoleopholdet deltager alle elever på skift i køkkenarbejdet. Du kommer til at være en del af køkkenteamet sammen med de ansatte i køkkenet og hjælper med at lave mad, vaske op osv. 

Når du har fri, kan du bruge alle faciliteterne på skolen. På Hoptrup Efterskole har vi udover liniefagslokalerne bl.a. idrætshal, atelier, computere med internetadgang, motionsrum, billardbord og opholdstue med TV.

Selvfølgelig er skolen til rådighed i de fleste weekender. Her er du, sammen med de lærere, der har weekendvagt, med til at tilrettelægge et særligt program.