
På Hoptrup Efterskole er du på. Derfor er både din daglige kost og muligheden for at bevæge sig vigtig.
Vi serverer tre hovedmåltider om dagen. De er sunde, har inspiration fra hele verden - og så afspejler de naturligvis årets gang både i forhold til årstider og sæsonvarer såvel som traditioner.
Der er mødepligt til hovedmåltiderne.
Ved siden af de store måltider serverer vi dagligt tre mellemmåltider.
Dagen kan for eksempel se sådan ud:
- Aftenservering som tag-selv - varierer mellem boller, kage, frugt, grovbrød og knækbrød. Hertil serveres enten marmelade eller ost samt kaffe, the og vand.
- Eftermiddagsservering som tag-selv - varierer mellem boller, kage, frugt, grovbrød og knækbrød. Hertil serveres enten marmelade eller ost samt kaffe, the og vand.
- Formiddagsservering som tag-selv med ristet brød og rugbrød, ost eller leverpostej, gulerødder, vand, kaffe og the.
- Morgenmad fra buffet med havregryn, cornflakes, mælk, tykmælk, hjemmelavet müsli eller rugbrødsdrys, rosiner, hjemmebagt franskbrød, rugbrød, pålæg, udskåret frugt, vand, kaffe og the.
- Middagsmåltid, som er dagens varme måltid - varierer mellem oksekød, svinekød, fisk, fjerkræ og vegetar, som serveres med enten, ris, kartofler eller pasta. Der er altid grøntsager og hjemmebagt brød. Til middag sidder vi til bords med vores kontaktgrupper og spiser samlet.
- Aftensmåltid fra buffet hvor der altid er fisk eller æg, to slags pålæg, salatbar, noget lunt, ost, udskåret frugt, mælk og vand.
- Der er altid mulighed for at tage et stykke frugt fra kurven ved indgangen til spisesalen.
Velbekomme!