Bogligt

Boligt

Selv om skolen er propfyldt med musik, dans og teater, består hverdagen også af almindelige skolefag.
Vi har undervisning på 9. og 10. klassetrin. Al undervisning i de boglige fag foregår på højt fagligt niveau og kvalificerer til folkeskolens afsluttende prøver.

 

undervisning1.jpgFor 9. klasse er følgende fag obligatoriske: Dansk, matematik, engelsk, samfundsfag, historie, kristendom, fysik/kemi, biologi, geografi og idræt. Derudover kan du vælge tysk eller fransk.
For 10. klasse er følgende fag obligatoriske: Dansk, matematik, engelsk, livsoplysning og idræt. Derudover kan du vælge fysik/kemi samt tysk eller fransk.

 

Hver dag samles hele skolen til sang og fortælling i foredragssalen.

 

undervisning2.jpg

Motion i form af idræt og/eller rytmisk træning, måske endda en dans indgår også som vigtige elementer i skolens dagligdag.

Gennem hele skoleåret arbejder vi med forskellige projekter på tværs af fagene. Vi ønsker at skabe et studiemiljø, hvor du som elev har reel indflydelse på undervisningen, og hvor kreativitet og faglighed går op i en højere enhed.

Vi forventer, at du har en positiv indstilling til efterskolen og til fagene, og derfor er villig til at yde den indsats, der kræves i det daglige, at du er parat til at give noget af sig selv og ikke mindst konstant viser, at du kan og vil arbejde seriøst med såvel de boglige som de kreative fag.