HE Records
HE Records
Wonderland Studiet
Hoptrup Efterskole råder over et professionelt lydstudie, hvor alle elever (også ikke-musikere) kan arbejde. Det er her du kan afprøve dine ideer og få produceret dine projekter med optimale værktøjer lige fra indspilning til færdig CD. Du kan indspille, mixe, klippe og arbejde med effekter med kyndig hjælp af en erfaren producer
Studiet bruges flittigt af musikelever, men også danse- og teaterlinjen arbejder her med produktion af bl.a. dansemix og underlægningslyd.
Wonderland Studiet er et Mac-baseret Pro Tools studie, der muliggør indspilning af op til 96 spor i topkvalitet. Pro Tools er standardsystemet i alle moderne studier verden over, så du kan påbegynde dit projekt i Hoptrup og færdiggøre det i Los Angeles, når du flytter dertil.
Vi råder over det fedeste grej indenfor området.
Mikrofoner: Bl.a. Røde, AKG, Sennheisser, Neumann, Shure
Alt indenfor Guitarer, basser (el- og kontra), keyboards, forstærkere, trommer og percussion. Skulle man til sit projekt ønske noget, vi ikke har i huset, skaffer vi det.
Det kan lade sig gøre (-en succeshistorie)
De store drømme er kun drømme, hvis man ikke tror på dem og forfølger dem.
Et band bestående af 4 af skolens tidligere elever indspillede i januar 2010 4 numre i Wonderland Studiet. De blev efterfølgende lagt ud på My Space. og 14 dage efter dumpede en amerikansk pladekontrakt ind ad brevsprækken. Gruppen er nu udkommet på CD i USA.
Og, Ja...Hvorfor skulle det ikke lykkes for netop dig?
Brug studiet
Brug af studiet er selvfølgelig gratis for skolens elever, Men alle, også personer uden tilknytning til skolen kan leje Wonderland Studiet. Tidligere elever til specialpris. Ring for aktuelle priser og book studietid hos
John Sørensen
+45 20 87 59 03
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Lydtekniker?
Er det den lydtekniske side, der har din interesse, er det måske dig, der sidder i en af de polstrede producerstole efter blot et par måneder på Hoptrup Efterskole. Vi afholder kurser i studieteknik, hvor du lærer at håndtere de mange knapper og køre studiet på egen hånd.
HE Records
HE Records er skolens eget pladeselskab, som varetager produktion af såvel vore egne projekter som opgaver for kunder uden for huset. Hvert år ansætter vi en håndfuld elever til at varetage udgivelsen af vores årgangs CD. Man lærer her alt omkring en professionel udgivelse, cover design, producenter, ophavsret, Koda, NCB, samarbejde med grafiske virksomheder osv.

