Er du seriøs med dit skuespil - og vil du gerne udvikle dig? Så skulle du overveje at tilmelde dig teaterlinjen på Hoptrup Efterskole.
Vi træner fire gange om ugen og har nogle af Danmarks mest erfarne lærerkræfter. Både fast og som gæstelærere.

Du bliver ikke skuespiller, hvis du ikke udvikler dig som menneske. Det skal vi nok sørge for, at du gør. På Hoptrup Efterskole opnår du en større og dybere forståelse for skuespillerkunsten og får indsigt i alle dele af teater - både som kunst og som underholdning.

Du kommer op på de skrå brædder igen og igen - og dine kropslige og sceniske evner bliver udfordret seriøst. På den måde finder vi netop dine skjulte ressourcer og sørger for hele tiden at gøre dit udtryk dybere, stærkere, finere.

Vi arbejder meget projektorienteret. Det gør, at næsten alle timer munder ud i en eller anden form for forestillingen, som vises for enten et lille eller et stort publikum. Vi arbejder med mange former for teater - fra det episke over det tragiske til det komiske. Vi laver også manuskripter og tekstarbejde - og så går vi naturligvis i dybden med scenografi, lyssætning og kulisser: Alle teatrets virkemidler. Senest har skuespiller Morten Hembo, med støtte fra Statens Kunstfond, været gæstelærer på teaterlinjen. Læs meget mere om projektet om Morten Hembo her.

Teaterundervisningen på Hoptrup Efterskole er meget mere end timerne. Derfor skal du regne med at øve dig meget ved siden af og tage imod de udfordringer, du bliver stillet overfor. Til gengæld lover vi dig, at du udvikler dine evner som skuespiller rigtig meget.

Publikum er skuespillerens måske største udfordring - en udfordring, der på én og samme tid kan være den den værste og den bedste. For virkeligheden er altings prøve. Sagt af den store danske skuespiller Jens Okking.

Teatrets virkelighed er et rum og et publikum. Arbejdet består i at gøre rummet til sit og publikum til sine fortrolige. Det handler ikke om at lefle for laveste fællesnævner. Heller ikke om at give publikum det, de gerne vil have, men om at få dem til at give skuespilleren det, han/hun gerne vil have – den ubetingede opmærksomhed.

For når det sker, er vi alle tilstede i det samme rum og kan tage fat på den samme opgave, nemlig at formidle det at være menneske videre til andre, der er det. Teatret fortæller historier for at få publikum til at høre deres egen.

Teatret giver ikke svar, men stiller spørgsmål.

Teatret har mange indgange til det helt rigtige udtryk. De fleste kan startes med de tre vigtige spørgeord: Hvad, Hvordan og Hvorfor?

Hvad skal der vises? Hvad er det for en stemning, følelse eller oplysning publikum skal have indsigt i?

Hvordan skal det frem? Hvordan skal det åbenbare sig for publikum? Fra starten, komme snigende, ligge i andres hentydninger eller måske skal den gamle krigsskade maskeres som en let halten. Der er et utal af varianter, som alle har betydning for, hvilken drejning en historie tager og bliver modtaget med.

Hvorfor gør du det? Bag ethvert "hvad", ligger der et ofte skjult "hvorfor". Men det er typisk gennem de vigtige, men uudtalte hvorfor-spørgsmål, at indgangen til det helt rette karakterarbejde ligger.

Alt ud fra devisen – hvis skuespilleren tænker det, kan publikum mærke det.

Naturligvis ligger der et væld af teknikker i teatrets verden. Men det allervigtigste råmateriale er det menneske, der bærer rundt på sig selv og sin historie.

Eksempelvis er vrede universel. Men den kan sagtens have forskellige udtryk. Det er altid det personlige og ærlige, der står stærkest i scenens her og nu-billede og længst i erindringen hos publikum.

Derfor er tekniktræningen hos os ikke tilrettelagt sådan, at alle skal kunne vise det samme, men sådan at alle formår at vise lige præcis det, de rummer.